Om & af Børn

Gustav var lige blevet opmærksom på, at hans skoldkopper "sprang" eller at der gik hul på dem. Ved frokostbordet sagde han: "Mor, jeg skal altså ikke have noget at drikke mens jeg har skoldkopper!". Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: "Jo, for så fiser al vandet jo bare ud af hullerne!" mens han pegede på de skoldkopper han havde på maven ...

tirsdag den 8. december 2009

Min bedste julegave :)

Ja, jeg har allerede fået min julegave af Gustav. Jeg har endda selv været med til at sætte den i ramme hihi.

Jeg er SÅ STOLT af ham, så jeg synes lige I skal se, hvad han har lavet:
Han har malet en jungle, med et banantræ, blomster, en "fugle"svamp (pletterne har han glemt hehe) og så en trold ... Det er da for fedt, og det skal op og hænge et sted, hvor jeg altid kan se det ;o)

fredag den 4. december 2009

Nisselandskab

Gustav og jeg har lavet nisselandskab idag. Gustav går virkelig op i alt det med jul, jesusbarn og gaver. Jeg ved egentlig ikke om han tror på julemanden ... sidste år vidste han jo godt at det var hans onkel der havde nissetøjet på, og i år har han slet ikke snakket om ham! Han ved endda, hvem han har fået alle sine pakkekalendere af... Hmmmm, det må jeg vist gøre noget ved! Tror han skal have postkort fra Julemanden på mandag ;)

onsdag den 2. december 2009

... det kan Lene ikke - hun kan bare strikke :D


Jeg har strikket dette herlige "sjal/poncho" i pompon-garn. Desværre ikke til mig selv, men ingen tvivl om at jeg skal i gang med at lave noget til mig selv i det garn - det er helt vildt lækkert blødt og vamset når først man får strikket det ;o)

Og ja ... hahahahaha ... det er vist meget heldigt at jeg aldrig har forsøgt at slå mig selv op som modella !!!! :D

tirsdag den 1. december 2009

Supersej Karatehaj ...

Glædelig første december til jer allesammen ;o)

Selv om vi jo lige har taget hul på julemåneden, så kommer der nok ikke meget juleri herfra. Jeg har nemlig en million milliard billeder som jeg gerne har villet lægge på bloggen i riiiiigtig lang tid. Så mon ikke jeg skulle bruge årets sidste måned på at få hentet lidt ind på alt det jeg har "glemt"

De første I får at se er Gustav som Supersej Karatehaj i sit karate nattøj. Han ville lave opvisning for mig, og jeg sad febrilsk og forsøgte at tage billeder af den lille mand. Men han er da alt alt for hurtig til mig og mit kamera - hahahaha. Jeg kan ikke lade være med at grine når jeg ser de billeder jeg fik taget, men uanset hvad, så elsker jeg dem ... for de viser nemlig Gustav som han er: Glad, energisk, stolt og fuld af pep:

Tak fordi I kigger med :o)