Gustavs briller gik i stykker i børnehaven sidste uge, og han går derfor rundt uden.
Heldigvis fik vi en hurtig afbudstid til undersøgelse og udmåling på hospitalet allerede idag. Så der har vi været det meste af dagen ... og Gustav klarede den bare så flot :o)
Han er jo et år ældre nu og øjenlægen kunne faktisk introducere ham til en "almindelig" synsprøve med synstavle osv., men han fik dog samtidig lavet den "sædvanlige" undersøgelse med at udvide pupillerne og måle nethinden.
Den "udvidede" synsprøve resulterede i, at øjenlægen fandt ud af, at hans syn ikke er specielt godt når han skal læse/tegne/male ... altså i alt det han skal lave og se tæt på, så brillerne bliver lidt anderledes denne gang.
Nu skal han ikke have almindelige enkeltstyrkeglas mere, men bifokale briller, hvor det nederste af glasset bliver højere end i det "almindelige" synsfelt. Så han får briller med styrken +7,25 for oven og +9 for neden.
Ja, jeg er lidt ked af det, for jeg havde faktisk forventet, at hans syn ville have forbedret sig til denne gang, men sådan skulle det altså ikke være ... men om ikke andet kan jeg jo glæde mig over, at hans syn nu bliver hjulpet endnu bedre med de bifokale glas end det er blevet hidtil ...
Tak fordi I kigger med - hav en fortsat god dag :o)
Garden Path 2025 - Penny Black
1 dag siden
2 kommentarer:
øv ja hvor træls for jer og ikke mindst lille gustav - trods det år ældre.. håber det er noget der kan blive forbedret
Rigtig god torsdag til Jer ;o)
Jeg forstå godt du bliver skuffet, når synet er blevet dårligere,men det er da godt der fåes briller der kan hjælpe Gustav.
Send en kommentar