Om & af Børn

Gustav var lige blevet opmærksom på, at hans skoldkopper "sprang" eller at der gik hul på dem. Ved frokostbordet sagde han: "Mor, jeg skal altså ikke have noget at drikke mens jeg har skoldkopper!". Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: "Jo, for så fiser al vandet jo bare ud af hullerne!" mens han pegede på de skoldkopper han havde på maven ...

søndag den 20. september 2009

Ren hygge

Kitt var på besøg igår, og vi scrappede og sludrede og havde det rigtig hyggeligt.
Og tænk engang ... jeg fik endelig lavet et helt LO færdig ........ Dette LO var egentlig ment til Scrapsisters Sommerhurlumhej, men det nåede jeg vist ikke lige :D

Men jeg har nået det nu, og jeg er så superglad for det :o) Billedet er af nogle blomster, som Gustav en dag plukkede til mig og stolt overrakte, mens han sagde: "Værs'go mor, her er nogle smukke blomster til dig!"
Sommerfuglen er min favorit. Den var egentlig lyseblå, så jeg har farvet den hvid og limet lidt bittesmå halvperler på kroppen, og vingerne har fået lidt glimmer, der matcher bogstaver og swirl :o)
Tak for en dejlig eftermiddag/aften Kitt, og tak til jer fordi I kigger med ;o)

lørdag den 19. september 2009

Altså ...

... jeg er her endnu! Har bare ikke rigtig haft energi/overskud til at blogge.

Her har I lige lidt billeder så I kan følge lidt med i, hvad vi har lavet den sidste måneds tid:

Gustav har fået styret sin lyst til neglelak: Selvfølgelig blå ... og bare så I ved det, så har Spiderman altså også neglelak på ... "Den er bare rød moar!" som Gustav forklarede det :D


Alle Gustavs planter i det lille bed har vokset og vokset. Radiserne brød han sig ikke så meget om, så de røg hurtigt op og ud. Ærterne er spist - rub og stub, gulerødderne lader vente på sig (jeg tror nu ikke de bliver til ret meget - sidste uge kunne vi hive et par stykker op der var omkring 1 cm lange haha), og solsikkerne, som desværre er ved at være færdige nu, har stået så flot den sidste måneds tid:


Gustav har i lang tid "plaget" om at blive storebror. Jeg tror han synes det er lidt interessant at hans bedste ven (Otto) lige er blevet storebror. Jeg har desværre måttet fortælle ham, at han desværre ikke bliver storebror ... og hvad gjorde drengen? Tjah, han sørgede da selv for at blive storebror. Her ser i "lillesøster" som han er rigtig god til at tage sig af. Hun sover hos ham, han giver hende tøj på, han mader hende, bærer hende rundt på skuldrene når han går tur med hende osv. osv. osv.:



Vi har været hos naboen og spise pandekager. Gustav plejer normalt ikke at bryde sig om pandekager, men denne gang var der nutella på, og det kunne han slet ikke holde sig fra:



Endnu en krone er tilføjet sagaen om Gustavs kongekroner. Denne gang endda med tilhørende konge-kappe. To billeder får I, for jeg kan slet ikke stå for ham, når han suser afsted på sin cykel iført flagrende konge-kappe og krone. Alle vi møder på vejen vågner op og smiler stort når han drøner forbi:




Sidst men ikke mindst: Amara puttegris fandt sig da lige et rigtig dejligt, hyggeligt sted at putte mens Moster Mille og Kusine Emma var på besøg:


Tak fordi I kigger med - jeg håber I får en dejlig weekend ;o)