Av av av

Gustav faldt af en mooncar i børnehaven igår formiddags og slog sig ret meget. De ringede først til mig 15.40 (lige lovlig lang reaktionstid efter min mening!), mens jeg sad hos frisøren.

Sprang op af stolen, op på cyklen 5 km hjem, pakke en taske, smøre et par boller til ventetiden på skadestuen, ringe til Gustavs far og informere ham, over til genboen og bede hende købe ind for mig, og så ellers løbe op til børnehaven iført klapvogn, telefon og halvfærdig frisure ... 20 minutter ... de kalder mig lynet!

Heldigvis var der ikke så travlt på skadestuen, så det varede kun 2 timer fra gik ind ad døren til vi gik ud igen ... en træt dreng iført armslynge. Han har brækket kravebenet den lille stakkel :(

Natten har været præget af uro - den stakkels lille manse kan jo ikke lade være med at vende sig og ligge på den side, der er brækket. Jeg har ellers prøvet at pakke ham ind i puder i sofaen så han kunne sidde op og sove - men vi ved jo alle hvor irriterende det er at skulle sidde op og sove ... håber han kommer sig hurtigt så han ikke skal have så ondt hele tiden ;/

Hvorfor?

Ja, hvorfor egentlig?

Vi bagte boller idag, og som altid var det Gustav, der skulle forme bollerne og mens han gjorde det, ville jeg lige vaske op efter os. Da jeg kom over til bordet sad han og trillede lange pølser af dejen og rullede dem sammen så de lignede snegle ...

Og hvorfor skal boller egentlig ligne boller, når de kan se så flotte ud som dem Gustav fik lavet idag?

Find lige kammertonen!

En dag Gustav sad ved spisebordet og tegnede, hoppede vores hunkat op, og kom i det samme til at skubbe til en af hans tegninger så den røg på gulvet.

Gustav blev godt gnaven og skælde den stakkels kat alvorligt ud.

Jeg afbrød ham og sagde: "Hey, hey, find lige kammertonen!"

Det tog Gustav meget bogstaveligt, og han hoppede ned af stolen og kiggede forvirret rundt. Han så ærlig talt ud som om han tænkte: "Hvad skal jeg finde? Hvor? Hvad er det for noget?"

Denne historie skal helt klart scrappes ... dog har jeg efterfølgende måttet tage billedet af ham, hvor han sidder og kigger i sin kikkert ... ydermere er billederne ikke fremkaldt endnu. Så jeg må vente med tålmodighed ... øv bøv

Hvad kan man gøre ...

... med to hænder, en lille haveskovl, en køkkensaks og en opvaskebalje?

Man kan gøre en lille dreng glad ;o)

Gustav har været hjemme idag (ondt i pjækketarmen ... eller nåh nej, han kaldte det da for ondt i maven!) og da han i lang tid gerne har villet plante noget og være gartner i haven, besluttede jeg mig for at vi skulle ordne et af vores bede så han kunne så lidt ærter, solsikker, gulerødder og radiser.

Så afsted til Jem & Fix og købe jord (wow at min cykel kunne holde til to 50 ltr sække ... jaja - hvor der er en vilje er der en vej!) og så ellers i gang med at grave.

Sådan så bedet ud før ... og jeg lover jer for at jorden var hård som sten, fyldt med min absolutte hadeplante Venca, tidsler, vildskud fra jordbær og gamle utilpassede roser! Men op kom det hele ... sammen med en masse snegle, bænkebidere, edderkopper og et par sommerfuglelarver!

Og nu ser det hele sådan ud:

En lille fugl har sagt mig ...

... at der er kommet en ny udfordringsblog her i Danmark: A little bird told me. Og der er godt nok gang i den derinde må jeg sige. Supergodt initiativ piger ... glæder mig til at følge med.


Deres første udfordring er at lave noget med farver, farver, farver nu hvor vejret er så trist, gråt og regnfuldt.


Jeg har lavet dette lille omslag til en notesbog:

Lige en indskydelse

Synes ikke I skal snydes for denne herlige lille hændelse, som jeg heldigvis var hurtig nok til at fange med min mobil:

Vores hus er i flere etager, og igår var jeg på førstesalen og ordne nogle småting. Jeg kunne høre Gustav gik og hyggede sig i køkkenet :o)

Da jeg kom ned, stod den lille mand med æsken, vi normalt har "doktor-Mette-kiks" i. Eller rettere sagt; Han var i fuld gang med at slikke al cremen af alle kiksene.......... !

Jeg spurgte hvad i alverden han dog lavede, og Gustav svarede med tør/hæs stemme: "Moar, jeg er tøøøøørstig!"

Hahahahaha ... jeg var flad af grin.

Se selv ... taget på fersk gerning:

1000 ting

1000 ting at fortælle, 1000 ting at vise, 1000 ting at gøre og huske ... hvor skal jeg næsten starte? Jo, først lidt om april:

Gustav, Gustav, Gustav:

Han kan selv tage tøjet af og på nu:

Han er ved at være supergod til fodbold (jeg er SÅ stolt hans øjne in mente):

Han har ledt efter kammertonen (historien kommer senere):

Han har været kanin til børnehavens majfest, hvor de holdt dyreolympiade:
Han har selv været med til at pynte en kasse til sine Playmobil-mænd:

Han forstår at hygge sig når jeg læser godnathistorie for ham:
Og sidst men ikke mindst, så er han jo bare ultra super sej: