Om & af Børn

Gustav var lige blevet opmærksom på, at hans skoldkopper "sprang" eller at der gik hul på dem. Ved frokostbordet sagde han: "Mor, jeg skal altså ikke have noget at drikke mens jeg har skoldkopper!". Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: "Jo, for så fiser al vandet jo bare ud af hullerne!" mens han pegede på de skoldkopper han havde på maven ...

tirsdag den 20. januar 2009

Er det mandag idag?

Sikke en dag vi har haft ...

Vi sov lidt over os idag, men ikke mere end at det kunne hentes ind :D

Kl. 10.30 blev jeg ringet op på arbejdet af Gustavs børnehave: De syntes lige de ville fortælle mig, at han var faldet på stengulvet og havde slået sig på munden. Det var holdt op med at bløde, men det var meget hævet, og så nok værre ud end det var, så jeg behøvede ikke komme ...

Behøvede ikke komme? tænkte jeg ... og det eneste jeg nåede at sige i telefonen var: "Ja, jeg kommer og henter ham med det samme!" Og sikke et held jeg gjorde det. Læben så ret forfærdelig ud, og jeg ringede til vores egen læge med det samme, som henviste os til skadestuen. Så der har vi opholdt os stort set hele dagen.

Ja, læben er flækket, men det er heldigvis ikke så alvorligt at han skulle syes, og limes kan det jo heller ikke lige præcis der ... Tænderne har fået et slag, men sidder heldigvis godt fast. Dog skal vi lige holde øje med om de bliver misfarvede ... øv øv øv


Da vi endelig var hjemme til aften og jeg fik åbnet posten, lå der svar på den MR-scanning jeg fik lavet i december. Begyndende bruskforandringer og hævelser i knæ- og fodled. Begyndende slidgigt ... for f**** og sku da osse ... Jeg har tidligere fået noget gigt-medicin, men har undladt at tage det fordi jeg får sådan en underlig apatisk fornemmelse ... sådan lidt: Nå, vi skal da have vasket tøj idag ... nå ja det skal vi da også ... så når vi det nok en dag! Og den tilstand orker jeg altså bare ikke være i resten af livet ... en fysisk umulighed med en 3-årig i huset :D

Nu har jeg lige læst lidt på nettet og har fundet frem til at nogle med held (i hvert fald bare lidt) tager Glucosamin som dagligt tilskud ... noget med et det skulle kunne gendanne en lille smule af brusken og til dels lette smerterne ... mig afsted til en urtekræmmer imorgen :D

6 kommentarer:

Heidi sagde ...

puha sikke da en mandag ;o/ så syndt for søn men godt i fik tjekket det - og meld endelig til forsikring med tænder hvis der nu skulle komme noget sener(har selv prøvet)

Rigtig øv med dig - håber du kan finde noget der kan hjælpe - bare lidt da ;o/

Trods alt rigtig god dag til Jer begge

Conny sagde ...

Det har da været en rigtig dum dag du har haft.Det må da gjort meget ondt på Gustav, med med læbe han har.Det præparat du nævner, skulle vist have en god virkning slidgigt.
Jeg har heller aldrig taget gigtmedicin ,jeg kunne ikke kan tåle det

Thanni sagde ...

Træls dag du har haft og godt nok synd for den bette mand med sådan en tur, men godt det ikke gik ud over bisserne ;)
...og så er det jo noed skidt med sådan et resultat på scanning, men håber der så er en virkning af det du har læst dig frem til :)
Ha' en rigtig go' dag :)

Maribi sagde ...

Sikke en dag, stakkels dreng... Sikke en læbe har har fået, godt tænderne holdt..
Trist at høre resultatet af din scanning.. Håber du kan få god effekt af glucosamin, virker godt på mange.
Håber du og Gustav får en god weekend..

Anonym sagde ...

Hej Lene ! Nå, nu er der da gået noget tid siden Gustav slog læben, så mon ikke han ser helt godt ud igen !? Mht Glucosamin, så har min mand brugt det i en del år nu og har god glæde af det. Du kan få det på recept hos lægen...så spring du bare urtekræmmeren over :O) Håber I begge er friske og glade.

Thanni sagde ...

Der ligger lige et par awards til dig på min blog ;)