Om & af Børn

Gustav var lige blevet opmærksom på, at hans skoldkopper "sprang" eller at der gik hul på dem. Ved frokostbordet sagde han: "Mor, jeg skal altså ikke have noget at drikke mens jeg har skoldkopper!". Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: "Jo, for så fiser al vandet jo bare ud af hullerne!" mens han pegede på de skoldkopper han havde på maven ...

fredag den 26. februar 2010

Ren beskæftigelsesterapi

Jeg var ovre på vores lokale genbrugsplads for et par uger siden, og lagde mærke til en fin stol som nogen havde afleveret. I søndags var jeg derovre igen, og sørme om stolen ikke stod der endnu. Jeg håbede det faktisk, så jeg blev ret glad, og skyndte mig at slæbe den hjem....

Det er ren beskæftigelsesterapi. Der er sandelig meget der skal gøres ved den stakkels stol ... se selv - køn var den ikke, men kan man se mulighederne, så kan den blive det: Jeg begyndte at tage betrækket af, og det der mødte mig under, var ikke noget særligt betryggende syn: Men jeg klør' på, og er allerede begyndt at slibe den gamle maling af: Når den er slebet helt ned, skal stolen grundes, spartles, grundes, spartles, grundes, og males og males ... jeg vil nemlig have en helt glat og skinnende blank stol ;o) ... og så er der jo lige polstringen der skal på plads også, så det er da noget af et langtidsholdbart beskæftigelsesprojekt hehe. Jeg har sat stolen i køkkenet, og så går jeg ind imellem og sliber lidt på den ... så der sker faktisk lidt hver dag. Min nabo er (heldigvis) tømrer og bygningskonstruktør, og da jeg viste ham stolen, syntes han det var et meget spændende projekt, og har lovet at hjælpe mig med at lave nye "rammer" til ryg og sæde når jeg engang når så langt ;o)

Utålmodig som jeg jo er, så har jeg allerede været ude og købe stof. Jeg faldt egentlig for to vidt forskellige stoffer. Et med dyreprint og et med striber. Vi får se, hvad jeg ender op med at bruge:



God weekend til jer allesammen :o)

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uh et spændende projekt!!! Den skal nok blive super flot den stol! Hmmmm...symes at dyreprintet er flot...og hvad farve vil du male stolen? Sort? Glæder mig til at se det færdige resultat. Rigtig god weekend.

Conny sagde ...

Den skal nok blive flot, det er godt, at have en træmand som nabo, glæder mig til, at se det færdige resultat.

Thanni sagde ...

Det ser ud til at du har fået dig et langtidsprojekt ;)...flotte stoffer du har fået fat. Glæder mig til at følge projektet på "nærmeste" hold :)