Om & af Børn

Gustav var lige blevet opmærksom på, at hans skoldkopper "sprang" eller at der gik hul på dem. Ved frokostbordet sagde han: "Mor, jeg skal altså ikke have noget at drikke mens jeg har skoldkopper!". Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: "Jo, for så fiser al vandet jo bare ud af hullerne!" mens han pegede på de skoldkopper han havde på maven ...

torsdag den 29. maj 2008

Så er vi på den igen igen

Snork ... Maj måned har bestemt ikke været ren underholdning her i huset. Gustav startede med en god gang mellemørebetændelse, efter det skulle han starte i ny vuggestue da hans dagplejemor sagde sit job op ret pludseligt. Midt i det hele fik jeg mellemørebetændelse, og da Gustav var "kørt ind" i "vuggeren" blev han sløj igen og fik halsbetændelse, og nu er det så mig, der har fået mellemørebetændelse igen igen ... det er bare ved at være en lille smule belastende ...

Men ... nu er jeg så sygemeldt og har lovet mig selv, at der skal ryddes grundigt op i scrapperiet og tages billeder af alle de LO jeg har fået lavet indtil videre :o) ... og så er der vist lige et par ATC-kort eller 10, der skal en tur med posten ;o)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Pu ha da for en drøj omgang ! Håber på god bedring til Jer begge to. Og husk nu at slappe ordentlig af :O) Glæder mig til at se dine nye oploads.

Betina Olesen sagde ...

Øvvvv... hvor er det altså bare træls med alt det sygdom ....håber at i snart kommer helt ovenpå igen...

Til dit spørgsmål ang. fiber bag, så har jeg skrevet lidt forklaring og sat et billede ind på bloggen d.7 januar...... Håber at det hjælper...

Hygge fra Betina