Om & af Børn

Gustav var lige blevet opmærksom på, at hans skoldkopper "sprang" eller at der gik hul på dem. Ved frokostbordet sagde han: "Mor, jeg skal altså ikke have noget at drikke mens jeg har skoldkopper!". Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: "Jo, for så fiser al vandet jo bare ud af hullerne!" mens han pegede på de skoldkopper han havde på maven ...

lørdag den 31. maj 2008

Lige lidt flere af Gustav's Guldkorn

Jeg har den skønneste 2-årige dreng i verden. Hans sprog er fantastisk flot og han snakker i ét væk, og det er tit og ofte han gentager ord, som jeg ikke anede han kunne ... og selvfølgelig med et 2-årigt barns sunde fornuft ... her får I et par eksempler på nogle af de sjove ting han ind imellem får sagt:

"Bamsemus"
En dag, hvor Gustav var hjemme syg, sad han og læste bog i sofaen og jeg lige havde fået ryddet op efter frokosten. Jeg sagde: "Nååååh, Bamsemus ... " ... og Gustav skyndte sig at svare: "Bamse skal ikke sove!" ... han har regnet ud, at først spiser vi frokost, så hygger han lidt med en bog og så skal han sove til middag ;o)

Sygdom
Da Gustav var blevet rask og skulle i vuggestue igen, gik det helt fint den første dag. Den anden dag, havde han åbenbart ikke helt lyst til at komme afsted, og vi havde følgende lille snak inden vi skulle ud ad døren: Gustav:"Jeg skal ikke i vuggestue idag". Mor:"Nåååh, hvorfor skal du ikke det?". Gustav:"Ej, jeg er sløj!" Hehe han er da en klog lille manse sådan at kunne regne den ud :o)

Julemanden gir' gaver
Vi sad en aften og spiste, og snakkede om, hvor de forskellige ting på bordet var blevet købt (Gustav går meget op i, hvor ting er købt lige for tiden), og Gustav spurgte om en lille hvid skål: "Er den købt i Føtex?" ... jeg svarede "nej, den har jeg fået i fødselsdagsgave af moster Naja for mange år siden" ... og Gustav blev pludselig fyr og flamme og snakkede løs om "føs'das'gaver", og sagde: "Føs'das'gaver. Så er der en julemand og så får man alle gaverne, og så siger julemanden HO HO HOKUS POKUS"

Rasmus Radiomus
En dag fortalte jeg Gustav om Rasmus Radiomus, og at jeg havde hørt ham i radioen som barn, og så sang jeg sangen for ham ("musiden musiden tralala .... ) Gustav var meget nysgerrig og kunne ikke helt forstå det med en mus i radioen og spurgte til sidst: "Hvor er Rasmus Modsat henne?" Hahaha ... Gustav er inde i en periode, hvor han vist bare helst vil det ene hvis han bliver budt det andet og omvendt ... og jeg kalder ham ind imellem Rasmus Modsat. Et lille eksempel: Jeg spørger om han vil have en tår mælk at drikke, han svarer nej jeg vil have saftevand. Hvis jeg så hælder saftevand op til ham, udbryder han med stor utilfredshed: Jeg skal da ha mæææælk!

Ingen kommentarer: