Om & af Børn

Gustav var lige blevet opmærksom på, at hans skoldkopper "sprang" eller at der gik hul på dem. Ved frokostbordet sagde han: "Mor, jeg skal altså ikke have noget at drikke mens jeg har skoldkopper!". Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: "Jo, for så fiser al vandet jo bare ud af hullerne!" mens han pegede på de skoldkopper han havde på maven ...

søndag den 27. april 2008

Igår var jeg for allerførste gang med i et cybercrop på Scrapsisters.dk. Gustav var hos sin far, så jeg havde en dejlig masse tid til at få ordnet både scrapsager og andre praktiske ting i hjemmet...

Jeg var ikke med på alle opgaverne, og kom først rigtigt i gang med scrapperierne da alle de andre nærmest var færdige ... jeg havde lige et par lamper eller 5 der skulle sættes op ;o)

Men det var sjovt at prøve, og det er sandelig ikke sidste gang jeg deltager i et cybercrop ... og tænk engang ... jeg var så heldig at vinde i lodtræningen om en af opgaverne :p

Jeg fik lavet disse to LO:


mandag den 21. april 2008

Manimali

Jeg faldt over disse skønne Manimali et sted på nettet.

Jeg synes de er rigtig fede, og kunne rigtig godt tænke mig at få billederne i små rammer på min søns værelse ... lidt anderledes end de traditionelle dyrebilleder man ellers ser ...

De fortjener i hvert fald et kig:
http://www.guidodaniele.com/bodypaint01.htm

Dejlig søndag

Idag har Gustav og jeg rigtig hygget os.

Vi (læs: Gustav) vågnede kl 6, lavede te og spiste morgenmad. Så puslede vi lidt rundt, fik tøj på, ryddede op i køkkenet og Gustav så lidt børnetv mens jeg fik ordnet vasketøj.

Så var vi ude og lege et par timer på legepladsen. Gustav fandt en gammel basket ball som han spillede med, og så kom kattene forbi og sagde hej og legede lidt med. Det var rigtig hyggeligt, og da Gustav var træt og sulten sagde han at han gerne ville hjem og have frokost.

Vi kogte et par æg - Gustav elsker æg ... så han spiser som regel æggehviden og jeg får blommen. Efter frokost skulle Gus have sin lur. Jeg var åbenbart også selv træt, for jeg faldt i søvn sammen med ham og vi vågnede først igen kl halv to!

Vi fik lidt frugt og cyklede så ud til "Moster Naja" i hendes sommerhus, hvor vi hjalp lidt til i haven. Gustav fandt sig en lille vandkande og kost og rumsterede rundt med det ... hvis han da ikke var i gang med det ludo-spil, der altid står fremme på stuebordet i sommerhuset.

På vej hjem var vi lige forbi Ejby Planteskole og se deres flotte stenlamper med vand og lys ... Gustav er helt vild med de lamper ... så jeg overvejer kraftigt om ikke vi skal have en når vi engang får ordnet vores have.

Da vi var hjemme fik vi tidlig aftensmad og Gustav så Sigurds Bjørnetime og Pippi Langstrømpe. Jeg havde lovet ham et bad når Pippi var slut, så da den endelig sluttede sprang han op og sagde: Så skal jeg lige have trøjen af, jeg skal i bad!

Gustav elsker at komme i bad og fik han lov kunne han sidde derude i flere timer. Men idag kom Moster Camilla forbi, og det var noget der kunne lokke Gustav hurtigt op af badekarret ... for nu skulle de to jo lege ;-)

Så fik vi lidt kage mens Camilla var her, og da hun skulle hjem blev Gustav puttet. En glad og træt dreng, der har fået rigtig mange dejlige oplevelser i supergodt vejr idag :o)

torsdag den 3. april 2008

Sidste nye til Gustav's bog

Gustav havde sovet til middag, og da han vågnede, stod hans hår ud i alle retninger. Han så rigtig sød ud, så jeg måtte bare have billeder af det ...

lørdag den 29. marts 2008

Lige en af Gustavs gode ...

Gustav er syg igen. Halsbetændelse, men nu får han penicillin og så skulle det jo være rimelig hurtigt overstået.

Hele påsken har vi været ude og lege hver dag. Gustav er et "ude-barn" og elsker simpelthen at være ude, hoppe i vandpytter, cykle, klatre i jordbunker, lege på legepladsen og plaske i mudderpytter.

Igår havde vi været en tur nede og handle, og på vej hjem havde vi følgende samtale da vi kørte (Gustav sad i klapvognen) forbi en stor vandpyt:

Gustav: "Årh det er en vandpyt, vil du gerne derhen?"
Mor: "Det er fordi du har leget i alle de vandpytter i påsken du er blevet syg, så dem springer vi lige over et stykke tid!"
Gustav: "JA, vi springer på dem ...!"

Det er fantastisk som han snakker ... og som hans lille verden hver dag udvides med nye begreber. Men den med at springe noget over - den har han dog ikke fanget endnu!

Men det er så fantastisk at høre de sjove bemærkninger eller kommentarer han nogle gange kommer med - jeg ville ønske at jeg til evig tid kunne have en tændt båndoptager tæt på ham :D

tirsdag den 25. marts 2008

Og så lige til det lidt mere hjemmelavede ;o)

Jeg fik også lavet dette LO ... det var ganske nemt, idet papiret i sig selv jo sørger for opsætning - eller mønster - eller .... Og så lige lidt klistermærker, den gamle billet med dato på, og så male et par bogstaver med tiger- og zebrastriber og girafpletter (for dem der ikke lige kan se mine kunstneriske intentioner hehehehe).
Og vupti ... så er der scrappet om Gustavs første tur i zoologisk have:

Jeg har liftet

Lige siden jeg begyndte at scrappe, har jeg snuset rundt på Internettet og kigget på hvad alle andre laver.
En af de første gange faldt jeg over dette LO, som jeg faldt pladask for med det samme ... flotte farver og flot opsætning.
Jeg kan desværre ikke huske, hvor jeg fandt det henne, og hvem der har lavet det, så jeg kan ikke rigtig give hende kredit for sit flotte LO.
Jeg tror det er lavet digitalt, og hun har brugt det til sin lille pige, men farverne og opsætningen synes jeg passer perfekt til et sødt drenge-LO. Her skal I se:


Og her skal I se, hvad jeg selv fik lavet - næsten et direkte lift, dog med lidt ændringer i farvevalg:

lørdag den 15. marts 2008

Så blev det vores tur

I mandags var jeg til lægen med Gustav - han var småsløj og ville ikke rigtig spise, og pludselig fik han små røde knopper over hele kroppen ... Jeg troede faktisk han havde fået skarlagensfeber :-/

Heldigvis var det "bare" en halsbetændelse, så han fik penicillin og har det allerede meget bedre :o)

Hele ugen har jeg været meget meget forkølet, været svimmel, haft ondt i halsen, hostet som en gal, haft propper i ørerne, ondt i tænderne og hvad der ellers hører til en god influenza.

Jeg tænkte at det nok bare var en god influenza og at "imorgen" ville det blive bedre. Idag orkede jeg bare ikke mere og gik til lægen.

Mellemørebetændelse, bihulebetændelse og begyndende halsbetændelse.

Så tror da pokker jeg har det så skidt. Nå ... men nu har jeg så fået noget penicillin og næsedråber ... så "imorgen" bliver det bedre :D

tirsdag den 11. marts 2008

Gustavs første tur i svømmehallen

Så har jeg fået lavet en side mere til Gustav's bog. Med billeder af hans første tur i svømmehallen.

Det var lidt nusseagtigt ... måtte sidde og klippe alle de runde papirsstykker ud i hånden ... jeg ønsker mig en maskine til den slags ;o)


mandag den 3. marts 2008

En tur i zoo

Vi har været en hurtig tur i zoologisk have idag.


Vejret var rigtig fint da vi tog afsted, men da vi kom derind, var det overskyet
og koldt og blæsende ... så det blev kun lige til en hurtig tur for at se aberne
- som Gustav taler så meget om lige for tiden.



Vi fik da hilst på isbjørnen, sælerne, elefanterne, primaterne, og chimpanserne, og var selvfølgelig en tur igennem det tropiske hus med regnskoven, hvor vi også så de flotte fugle, skildpadderne og sommerfuglene.