En dag Gustav sad ved spisebordet og tegnede, hoppede vores hunkat op, og kom i det samme til at skubbe til en af hans tegninger så den røg på gulvet.
Gustav blev godt gnaven og skælde den stakkels kat alvorligt ud.
Jeg afbrød ham og sagde: "Hey, hey, find lige kammertonen!"
Det tog Gustav meget bogstaveligt, og han hoppede ned af stolen og kiggede forvirret rundt. Han så ærlig talt ud som om han tænkte: "Hvad skal jeg finde? Hvor? Hvad er det for noget?"
Denne historie skal helt klart scrappes ... dog har jeg efterfølgende måttet tage billedet af ham, hvor han sidder og kigger i sin kikkert ... ydermere er billederne ikke fremkaldt endnu. Så jeg må vente med tålmodighed ... øv bøv
2 kommentarer:
Der var lige én til konfirmationssangen engang *GG*...og så er det jo lige nøjagtig sådan nogen historier der skal scrappes - så du må ha' billederne fremkaldt ;D
ha ha ha er det ikke bare skønt alle de smil de skønne børn kan give os ;o) men ja det skal da helt sikkert scrappes - ofte glemmer man jo sådan ting igen
Rigtig god fredag til jer ;o)
Send en kommentar