Sikke en dag vi har haft ...
Vi sov lidt over os idag, men ikke mere end at det kunne hentes ind :D
Kl. 10.30 blev jeg ringet op på arbejdet af Gustavs børnehave: De syntes lige de ville fortælle mig, at han var faldet på stengulvet og havde slået sig på munden. Det var holdt op med at bløde, men det var meget hævet, og så nok værre ud end det var, så jeg behøvede ikke komme ...
Behøvede ikke komme? tænkte jeg ... og det eneste jeg nåede at sige i telefonen var: "Ja, jeg kommer og henter ham med det samme!" Og sikke et held jeg gjorde det. Læben så ret forfærdelig ud, og jeg ringede til vores egen læge med det samme, som henviste os til skadestuen. Så der har vi opholdt os stort set hele dagen.
Ja, læben er flækket, men det er heldigvis ikke så alvorligt at han skulle syes, og limes kan det jo heller ikke lige præcis der ... Tænderne har fået et slag, men sidder heldigvis godt fast. Dog skal vi lige holde øje med om de bliver misfarvede ... øv øv øv

Da vi endelig var hjemme til aften og jeg fik åbnet posten, lå der svar på den MR-scanning jeg fik lavet i december. Begyndende bruskforandringer og hævelser i knæ- og fodled. Begyndende slidgigt ... for f**** og sku da osse ... Jeg har tidligere fået noget gigt-medicin, men har undladt at tage det fordi jeg får sådan en underlig apatisk fornemmelse ... sådan lidt: Nå, vi skal da have vasket tøj idag ... nå ja det skal vi da også ... så når vi det nok en dag! Og den tilstand orker jeg altså bare ikke være i resten af livet ... en fysisk umulighed med en 3-årig i huset :D
Nu har jeg lige læst lidt på nettet og har fundet frem til at nogle med held (i hvert fald bare lidt) tager Glucosamin som dagligt tilskud ... noget med et det skulle kunne gendanne en lille smule af brusken og til dels lette smerterne ... mig afsted til en urtekræmmer imorgen :D