Om & af Børn

Gustav var lige blevet opmærksom på, at hans skoldkopper "sprang" eller at der gik hul på dem. Ved frokostbordet sagde han: "Mor, jeg skal altså ikke have noget at drikke mens jeg har skoldkopper!". Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: "Jo, for så fiser al vandet jo bare ud af hullerne!" mens han pegede på de skoldkopper han havde på maven ...

onsdag den 3. december 2008

Vores Jul 2008 - 3. december

I blev "snydt" for et indlæg igår ... men pludselig kom livet forbi ...


Jeg havde en hektisk dag på arbejdet med et lægebesøg midt i det hele - jeg har været forkølet og tilstoppet i godt to uger nu... æv æv. Efter arbejde var jeg på hospitalet for at få lavet en MR-scanning af begge mine ben (har ikke fået svar endnu), og da den var overstået, lå der besked fra min svigerinde om, at min moster meget pludseligt var blevet indlagt på hospitalet. Jeg var hjemme fra scanningen lidt i 8 om aftenen og skulle egentlig videre til min moster på hospitalet, men min bror ringede at hun havde fået det lidt bedre og at han mente, at jeg godt kunne vente til idag.


Min moster er alvorligt syg. Hun har en blodsygdom, var tæt på at få et hjertestop i forbindelse med en blodtransfusion og blev efterfølgende lagt i kunstigt coma. Så det var sørgelige nyheder.


Jeg elsker min moster. Hun har altid hjulpet mig og været der for mig, og jeg er så glad for at hun allerede nu er i bedring og taget ud af coma ... det må være min bedste julegave i år :o)


A propos jul og moster ... hun gav mig engang en julegave - en "antik" æske med vinrødt fløjlsfoer - og inden i lå et hvidt julehjerte med et billede af jomfru Maria på - og da jeg fik den tænkte jeg seriøst: hvad i alverden skal jeg dog med den? ... men ikke desto mindre, så har jeg den endnu, og bruger den til pusseløjerlige minder: en drinks-pind fra en tur til Gran Canaria, en hjemmelavet papirsæske fyldt med armbånd og papirshjerter som min niece Katla har lavet til mig, en fjer som jeg engang samlede op fra jorden og samtidig fik at vide at indianerne har et eller andet ordsprog om at den fjer et menneske samler op forbinder vedkommende med dyret det kommer fra ... så fjeren har jeg gemt :D ... og så ligger der de mindste men mest værdifulde papir-lapper med kruseduller på. Dem har jeg samlet op uden for min nieces vindue. Da jeg spurgte hendes mor, hvad det var, fortalte hun, at Katla havde leget, at hun var en stakkels prinsesse der var fanget af en ond heks i et højt tårn, og at hun derfor havde skrevet "rednings-breve" og smidt dem ud ad vinduet i håbet om at blive reddet af en smuk prins. Dem skal hun have sammen med historien når hun bliver ældre ;o).



Så gaven fra min moster er blevet en gave med dejlige minder i og jeg vil altid beholde den ... I kan se den her:


7 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Sikke en flot æske. Dejligt, at have sådan en som minde, om en du holder af.
God decemberdag til dig og god bedring.

Anne Bente sagde ...

godt din moster har det bedre, og det er jo en skøn æske med dejlige minder,rigtig god bedring til dig.

Heidi sagde ...

uha da noget sørgeligt med din moster ;o( godt hun er i bedring men ikke sjovt med en der er alvorlig syg så tæt på en.. har selv en mor der er uhelbredelig syg
Rigtig skøn æske, skønt med minder og rigtig skøn historie om niece lige en til senere i livet ;o)

Jeannette Lauridsen sagde ...

Godt at høre at din moster allerede er i bedring. En tidlig julegave.
Æsken er utrolig smuk. Jeg kan godt forstå du har gemt den. Den er jo som skabt til dejlige minder.
God 4 december til dig.
Håber du har mindre travlt idag.

Anonym sagde ...

I dag kunne jeg uden problemer læse hele dit indlæg..og godt for det, for det er bare så smukt skrevet ! Jeg ønsker god bedring til din moster. Og den æske er jo bare så skøn...godt at du beholdt den :O)

Betina Olesen sagde ...

Auvws... en dag du havde, det var da noget der trak tænder ud... godt at moster har det godt...

Æsken er da for skøn, men jeg er jo også lidt til det romantiske ;-)

Hygge fra Betina

Maribi sagde ...

Godt din moster er i bedring.. Sikke en dag igår, håber du har mere ro idag:-)
Den æske er da bare dyrebar med alle de skønne minder den indeholder.
Fortsat god 4. december fra mig til dig.