Om & af Børn

Gustav var lige blevet opmærksom på, at hans skoldkopper "sprang" eller at der gik hul på dem. Ved frokostbordet sagde han: "Mor, jeg skal altså ikke have noget at drikke mens jeg har skoldkopper!". Da jeg spurgte hvorfor, svarede han: "Jo, for så fiser al vandet jo bare ud af hullerne!" mens han pegede på de skoldkopper han havde på maven ...

søndag den 7. december 2008

Vores Jul 2008 - 7. december

Idag har været rigtig hyggedag. Vi stod tidligt op og hyggede i lang tid ved morgenbordet. Bagefter var vi ude og gå en tur, så nede og købe bananer til "Hr. Nilsson" ... Gustav har leget at han er aben Hr. Nilsson og at jeg er Pippi hele morgenen. Og da vi ingen bananer havde i huset måtte vi selvfølgelig skaffe nogle til den stakkels lille abe - hihihi.


I eftermiddags bagte vi boller og har bare leget med racerbiler og LEGO - Gustav er helt vild med racerbiler, så sådan en har han fået i adventsgave ;o) Han fik den godt nok igår aftes, men så nåede hans far til gengæld også at bygge denne flotte tilskuertribune :D







4 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Det lyder godt nok som om det har været en hyggelig dag.
Ny god uge til jer ; )

Anne Bente sagde ...

åhhh, hvor lyder det bare hyggeligt.

Pia sagde ...

Enig, det lyder som en rigtig dejlig råhygge dag

Betina Olesen sagde ...

der er nu ikke noget som at opleve livet i børnehøjde ;-)

Hygge fra Betina